Innlegget inngår i den pågående kampanjen for å studere og kritisere RKs standpunktdokument, og bidra til å utvikle en mer varig plattform for forbundet.

Det gjeldende standpunktdokumentet kan leses her. Vi oppfordrer til å sende innspill og kritikk via e-post eller kontaktskjemaet på denne siden.

Alle innleggene i kampanjen kan leses på nettsiden vår, og er listet opp i kronologisk rekkefølge her, for å gjøre det enkelt for leseren:

Fra Danmark: «Bemærkninger til RKs standpunkt», 16. desember 2023
Espen S.: «Eit bidrag til kritikken av RKs standpunktdokument», 24. februar 2024

Det følgjande brevet vart sendt til oss frå ein ung kommunist i Danmark, som har samtykka til at vi publiserer det. Vi ser på kritikken som eit kjærkoment bidrag til debatten om RKs plattform, og håpar at fleire vil bidra med tilsvarande innlegg i månadane som kjem.

---

Bemærkninger til RKs standpunkt

Desember 2023.

Kære kammerater i RK,

Det glæder mig at se at maoismen i Norge bliver stærkere med fastsættelsen af dette standpunkt. Jeg har læst det nøje igennem med andre kammerater fra Danmark, og har nogle bemærkninger, som jeg håber i kan finde nyttige. Overordnet er vi enige i teksten. Det vi har at byde med er for det meste ikke “kritik” i sin negative betydning, men nærmere områder, hvor vi mener at noget kunne tilføjes. Hvis i husker mig, så havde jeg engang en diskussion med jer omkring modvækst. På det punkt har jeg nu ændret mening. Jeg tror at jeres fremstilling af spørgsmålet om modvækst er korrekt.

Overordnet:

Vi mener at teksten giver udtryk for hovedsageligt at have et klart formål, hvor at den holdes simpel, så den er letlæselig og kortfattet. Det er en god ting, da mange programmer og standpunkter for grupper kan blive ulæselige for uerfarne kommunister. På grund af dette stikker afsnittet omkring væbnet kamp dog lidt ud, da det bruger et meget teoretisk sprog og er formuleret langt mere avanceret end resten af teksten. Hvis man sammenligner niveauet i det stykke, med det som er i stykket om «marxisme», så er forskellen klar. Vi vil ikke sige at vi har det perfekte svar, men vi tror, at i har fat i noget godt, ved at have et simpelt standpunkt som uerfarne nemmere kan læse. Vi foreslår at omskrive stykket om væbnet kamp i et simplere sprog, og så lade den mere udviklede forklaring komme i en separat udtalelse eller teoretisk artikel.

Udover det, så virker teksten meget “generel” og lidt afskåret fra den nuværende situation internationalt og i Norge. Vi forstår at det er en generel teoretisk tekst, men vi mener, at teksten kunne drage fordel af, at involvere en perspektivering til den nuværende politiske situation i Norge eller internationalt, eller perspektivering til de specifikke karakteristika ved norsk kapitalisme. For eksempel, kunne man, hvor i nævner racisme, istykket om imperialisme, nævne eksempler på eller former af racisme som er hyppige i Norge. Eller når de imperialistiske krige nævnes, så nævne en af de imperialistiske krige som foregår nu, for eksempel Rusland-Ukraine. Overordnet kunne teksten styrkes af flere perspektiveringer og eksempler, som forankrer den forståelse som fremsættes, ud fra jeres egen politiske virkelighed.

Kapitalisme.

Vi mener at jeres definition af kapitalismen udelukker statsmonopolkapitalismen. Der står i teksten at kapitalismen er karakteriseret af, at produktionsmidlerne er ejet af borgerskabet. Da Sovjetunionen faldt til revisionen, blev vores forståelse af det faktiske indhold af kapitalismen hævet. Hvordan kan et kapitalistisk land eksistere i mange år uden generel privat ejendomsret? Det spørgsmål må besvares. Vi forstår at dette stykke skal være henvendt til folk som ikke ved alt, men man kunne eventuelt rette: ”Det er kjennetegnet “ til “Der i sin originale form er kendetegnet…” og derefter tilføje stykke tekst der forklarer hvad Sovjet lærte os om statskapitalisme, og hvordan det kunne være kapitalistisk uden den direkte ejendomsret. Vi ser også gerne se en videre uddybelse af statsmonopolkapitalismens implikationer generelt, om dog dette måske ikke er teksten til. Vi synes at den højnede klasseforståelse, som opstår ved denne teori, har særlige implikationer i Norge og Danmark, da begge har en relativt stor stat, men er kapitalistiske lande. Kan man sige, at klassepositionen af velstående funktionærer i staten, fagforeningspampere og Socialdemokratiske politikere også udgør en form for borgerskab?

Imperialisme

I stykket om imperialisme kunne vi godt tænke os at se noget, der mere klart definerer og afgrænser jeres forståelse af imperialismen. Det kunne være ved at nævne hvilke lande som i opfatter som imperialistiske i dag, altså nævne, USA, Rusland, Kina. Norge, Danmark Osv.. især at nævne Norge er vigtigt, da vi går ud fra at mange folk i Norge, ligesom Danmark, ofte tror de ikke bor i et imperialistisk land.

En anden ting som man kunne behandle i dete afsnit er det moderne udtryk af imperialisme, hvor proxykrige tager en særligt stor betydning, da atomtruslen og fare for revolution har tvunget imperialisterne væk fra direkte konfrontation (indtil videre). En behandling af relationen mellem imperialistiske proxykrig og national befrielseskamp er en meget vigtigt sag at forstå, for at kunne rigtigt gribe om mange af den nuværende geopolitiske situations brændepunkter. I hvilken grad er krigen i Ukraine for selvbestemmelse, og i hvilken grad en proxykrig, hvordan er det anderledes fra Palæstina? Jeg siger ikke at det skal stå i teksten præcist sådan, men måske en behandling af modsigelsen, da det er så definerende et spørgsmål i dag.

Kommunisme

Det er godt at i siger at modsigelserne ikke stopper under kommunismen.

Maoisme

Man kunne nævne maoismens præcisering af kommunismens filosofi, samt handlingen af at bringe den til masserne. Ideer som “hovedmodsigelsen” “grundlæggende modsigelse” og “ sekundære modsigelser” har måske eksisteret før i embryo, men er blevet præciseret af Mao. Bare tal med en hoxhaist, eller anden ML, og de vil angribe ideen om sekundære og hovedmodsigelser.^[1]Fx her: https://us.politsturm.com/on-mao-and-contradictions/ (Læs for et godt grin)

Udover det tilføjede Mao også noget ved at i stor grad bringe filosofien i en form som masserne kunne forstå og anvende. Det føler jeg også er vigtigt at nævne. Især i form af de massebevægelser og mobiliseringer der fandt sted var. Kollektivisering, store spring, kulturrevolution osv.

Linjekamp

Det er godt at i viser at venstrefaren er en form for dække for højrefaren, men der mangler en præcisering af karakteren af højreopportunisme: Halehængspolitik, reformisme, likvidationisme, principløshed osv.Man kunne også tale om hvordan opportunisme, både højre og venstre, har til fælles at sælge det langsigtede mål for kortsigtet gevinst. Man kunne også tale om hvordan at det socialdemokratiske system, den integrerede fagbevægelse, imperialismen osv. fremmer højreopportunisme i de imperialistiske lande, særligt Norge og Danmark fx.

Omkring ændringerne fra sidste udgave

Vi mener, at ændringerne er positive. Om dog er vi i tvivl om spørgsmålet om folkekrigens universalitet. Vi er enige i at den fremligning af konceptet som gonzaloisterne argumenterer for er inkorrekt (røde baseområder i ghettoerne, militær handling i tidligt stadie, som selv skaber forudsætninger for folkekrigen), men der ikke stadigvæk noget universelt i proletariatets militærstrategi? De universelle principper fremsat af Mao og Lenin osv. som man kunne kalde “folkekrig”. Vi så hellere vinklingen sætte vægt på, at det værste element af gonzaloismen (på det militære) er ideen om det militariserede kommunistparti, koncentrisk opbygning, tidlig militær handling (samtidigt med stiftelsen af partiet), deres illusioner om militære muligheder tidligt i vesten som følger dermed, osv. Men de ting udelukker vel ikke, at der er nogle universelle elementer at lære fra folkekrigen verden over? En uddybelse af afsnittet om folkekrig under Mao kunne måske dække dette.

Slut

Vi håber at I får noget ud af teksten, og ser frem til at høre jeres tanker.
Længe leve marxisme-leninisme-maoisme
Længe leve proletarisk internationalisme